Holgers Hjørne: I 1974 kunne inkompetencen i det mindste ikke flyve

I 1974 var jeg femten år og havde allerede en rimelig forståelse af parlamentarisk ansvar, hvilket naturligvis gjorde samvær med voksne vanskeligt. Vi havde oliekrise, inflation og et Folketing præget af jordskredsvalget. Alligevel var alting bedre, navnlig fordi ingen endnu havde fundet på at kalde en registreringsportal for et demokratisk fremskridt.

Statsrevisorerne har nu kritiseret Forsvarsministeriets mangelfulde tilsyn og væsentlige problemer med over halvdelen af Forsvarets særligt væsentlige materiel. Jeg hæfter mig ved »særligt væsentlige«. Det uvæsentlige materiel må befinde sig i en tilstand, som kun kan beskrives gennem moderne dans. Kenneth Madsen forklarede mig, at politikerne jo arbejder under vanskelige vilkår. Ja. Blandt andet forventningen om, at det indkøbte virker. Et urimeligt levn fra industrisamfundet.

Det minder mig om en vicevært, jeg engang kendte… Han forsøgte at reparere vores vandhane med en osteskærer og meddelte derefter, at vandforsyningen nu var organiseret mere fleksibelt. Da køkkenet stod under vand, bad han min far definere »tørt«. Jeg har siden mødt hans metode i adskillige ministerielle redegørelser, men aldrig med samme beskedne honorar.

På COP31 i Antalya fremhæver lederne stærkere økonomi og lavere leveomkostninger som argumenter for klimaindsats. Jeg noterer med tilfredshed, at en beboelig planet endelig har fået en forretningsmodel. I 1974 forstod man, at energiforbrug havde konsekvenser. Nu skal konsekvenserne først godkendes af en kommunikationsafdeling, så ingen føler sig tiltalt som andet end kunde.

EU-Rådet og Europa-Parlamentet har imens aftalt et 2027-budget med 199,7 milliarder euro i forpligtelser og 211,5 milliarder i betalinger, endnu med formel godkendelse til gode. Jeg skelner naturligvis mellem de to begreber. Det gjorde redaktionens journalister ikke. Lene Thomsen spurgte, om forskellen var et underskud, mens Kenneth mente, at begge tal viste handlekraft. Jeg har skrevet adskillige bøger for at forebygge netop sådanne samtaler. Salget har åbenbart været utilstrækkeligt.

Amazons Ring har desuden præsenteret et flyvende indendørskamera. Endelig kan overvågningen komme hen til borgeren, hvis borgeren skulle være så uforskammet at forlade sofaen. Jeg forestiller mig allerede næste demokratiske reform: En lille drone følger ministeren fra pressemøde til pressemøde og registrerer alt undtagen ansvaret.

Misforstå mig ikke: Jeg ønsker ikke 1974 tilbage i enhver detalje. Blot den beskedne forestilling om, at en embedsmand fører tilsyn, en politiker forklarer sig, og en dørklokke bliver siddende på væggen. De må gerne tænke videre over dette. Begynd eventuelt med én af tingene.